Koffeinvirkning

Koffeinpåvirkning

Om morgenen, efter at du er vågnet, drikker du kaffe. Aktuelle studier viser, at 89 % af den tyske befolkning drikker kaffe dagligt, og de fleste begynder deres dag med det. Efter den første kop kaffe venter den næste allerede på arbejdspladsen, på universitetet eller derhjemme. Efter måltiderne tager du en espresso, og om eftermiddagen en cappuccino. Selv om aftenen, inden træning i fitnesscentret, drikker du endnu en espresso, fordi det hjælper dig med at holde ud længere. Så gennem dagen samler kop efter kop sig, og du er ikke altid opmærksom på, hvor meget koffein du indtager. Du mærker effekten af koffein. Det bliver ubehageligt, når hjertebanken, sveden eller utilpashed begynder at vise sig. En urolig nat, hvor søvnen ikke vil indfinde sig, gør ikke kaffeindtaget til en fornøjelse. Du har måske undervurderet koffeinets indvirkning. At nyde koffein bevidst og skifte til koffeinfri kaffe på det rigtige tidspunkt er den rigtige måde. Du nyder dine kaffemomenter og behøver ikke begrænse dig.

Hvad er koffein?

Koffein er et naturligt stof, der findes i planter, især i kaffe, te, mate, guarana, kolanødder og kakao. Koffein er en naturlig planteforsvar, der holder uønskede skadedyr som insekter væk fra planten. Kemi-mæssigt tilhører koffein gruppen af methylxanthiner. Isoleret fra planter eller syntetisk fremstillet, er koffein et hvidt, bittert smagende, krystallinsk pulver. Den kemiske betegnelse for koffein er 1,3,7-trimethylxanthin. Den samme stofgruppe som koffein fra kaffe omfatter theobromin (3,7-dimethylxanthin) fra kakao eller theophyllin (1,3-dimethylxanthin) fra te. Koffein kan også isoleres fra te og blev tidligere kaldt tein. Tein er kemisk det samme som koffein og en forældet betegnelse, som ikke længere anvendes. Koffein findes i planten ikke som et frit stof, men er bundet til andre ingredienser som for eksempel tanniner. I grønne kaffebønner er koffein hovedsageligt bundet til chlorogensyre.

Hvordan virker koffein på kroppen?

Når du drikker kaffe, optages koffein hurtigt fra tarmen og ind i blodbanen. Derfra transporteres det til leveren, hvor det opdeles i forbindelser, der kan påvirke forskellige organers funktion. Koffeins hovedfunktion er at blokere adenosin, en neurotransmitter, der slapper af hjernen og fremkalder træthed. Normalt stiger niveauet af adenosin i løbet af dagen, hvilket får dig til at blive træt og få lyst til at sove. Koffein hjælper dig med at holde dig vågen, da det binder sig til adenosinreceptorerne i hjernen uden at aktivere dem. Dette blokerer virkningen af adenosin og hjælper dig med at forblive vågen længere.

Koffeinfri kaffe beskytter mod koffeinoverdosering

Koffein har positive egenskaber, men det gælder også her, at "dosis gør giften". Ikke alle tåler koffein lige godt, og virkningerne af for meget koffein er ubehagelige. Allerede ved 200 - 300 mg, altså 2 - 3 kopper kaffe, kan typiske symptomer som uro, nedsat koncentration, nervøsitet, angst, søvnløshed, rysten samt kvalme og opkast forekomme.

Afhængigt af den indtagne koffeinmængde og den personlige fysiske reaktion på stimulanten er der beskrevet forskellige virkninger af koffein på kroppen.

Koffein kan løfte humøret, forbedre hjernens funktion og beskytte mod hjernesygdomme.

Koffein har evnen til at blokere neurotransmitteren adenosin. Dette medfører en stigning i andre neurotransmittermolekyler som dopamin og noradrenalin. Man mener, at denne ændring i hjernens signaloverførsel kan forbedre både humøret og hjernens funktion.

Studier viser, at indtagelsen af tre til fem kopper koffeinholdig kaffe om dagen også kan reducere risikoen for hjernesygdomme som Alzheimer og Parkinson med 28-60 %. Om koffein er den eneste effektive substans her er stadig ikke afklaret, da også studier med koffeinfri kaffe viser en beskyttende virkning på nervebanerne i hjernen.

Koffein kan stimulere stofskiftet og fremme vægttab.

På grund af dets evne til at stimulere det centrale nervesystem kan koffein sætte gang i stofskiftet og øge fedtforbrændingen. Slanke personer viser en tydeligere effekt end overvægtige. Forskellige studier beskriver en vægtreducerende effekt af koffein.

Koffein kan forbedre sportspræstationer.

Indtagelsen af små mængder koffein, cirka en time før fysisk anstrengelse, kan øge den fysiske præstation. Koffein understøtter brugen af fedt som brændstof under træning og hjælper med at lagre glukose i musklerne. Dette er fordelagtigt, da det forsinker den tid, det tager for musklerne at blive udmattede. Koffein kan også forbedre muskelkontraktioner og øge tolerance over for træthed.

Koffein hjælper ved luftvejssygdomme

Koffein udvider luftvejene, forbedrer funktionen af åndedrætsmusklerne og fremmer rensningen af luftvejene. Ved akutte og kroniske luftvejssygdomme kan indtagelse af kaffe eller te have en positiv effekt. Theophyllin, koffeins "søster" fra te, har en stærkere virkning end koffein og anvendes terapeutisk til astma.

Koffein øger væskeudskillelsen via nyrerne

Koffein øger nyrefunktionen, hvilket resulterer i en kortvarig vanddrivende effekt, der er individuelt varieret. Ved regelmæssigt koffeinforbrug falder den vanddrivende effekt af koffein dog.

Myten om, at kaffe udtørrer kroppen, er blevet afkræftet. Selvom der er en vanddrivende effekt, ligger de udskillede væskemængder inden for det naturlige variationsinterval og er normalt ikke problematiske.

Er koffein vanedannende?

Ved regelmæssigt koffeinforbrug opstår der en tilvænning, og den opkvikkende effekt af koffein mærkes ikke længere så stærkt. Når du regelmæssigt giver dit hjerne koffein, fortrænger du adenosin fra dets receptorer. Som reaktion producerer hjernen nye receptorer, så både den indtagne koffeinmængde og det adenosin, der ophobes i løbet af dagen, kan bearbejdes. Vaneprægede kaffedrikkere klager over hovedpine, søvnighed, koncentrationsbesvær eller dårligt humør, når de pludselig stopper med at drikke kaffe eller koffein. Dette er abstinenssymptomer fra koffein. Selvom der opstår en tilvænning ved regelmæssigt koffeinindtag, er det ikke en afhængighed i medicinsk forstand. Abstinenssymptomerne forsvinder normalt efter et par dage, og der er ikke risiko for afhængighed som ved narkotika.

Hvor meget koffein er for meget?

Afhængigt af, hvor følsom du er overfor koffein, er din personlige koffeinindtagsgrænse begrænset. Generelt siges det, at ca. 4 kopper kaffe om dagen ikke er et problem.

Koffein i kaffe

Koffeinindholdet i grønne kaffebønner varierer afhængigt af sorten. Robusta-bønner indeholder cirka 2,2 % koffein, mens arabica-bønner kun indeholder halvdelen. En typisk kop almindelig kaffe indeholder 80 til 120 mg koffein, afhængigt af tilberedningsmetode, bønnesammensætning og malingsgrad. En kop koffeinfri kaffe indeholder cirka 1-5 mg koffein, afhængigt af brygningsstyrken. Det betyder, at for en kop almindelig kaffe (ca. 80 mg koffein) kan du gennemsnitligt drikke 26 kopper koffeinfri kaffe (ca. 3 mg koffein per kop), før du når samme koffeinindhold.

Koffein som ren substans

Koffein tilsættes forskellige fødevarer eller lægemidler. Dette omfatter især læskedrikke. Koffeinindholdet i læskedrikke er lovreguleret. Læskedrikke må maksimalt indeholde 320 milligram koffein pr. liter. Et koffeinindhold på 150 milligram pr. liter og højere skal mærkes. Dette gælder især energidrikke og nogle cola-drikke. For at beskytte personer i risikogruppen mod overdreven koffeinindtagelse, skal disse produkter have en advarsel, "Højt koffeinindhold. Ikke anbefalet til børn samt gravide eller ammende kvinder." Hvis læskedrikke har et koffeinindhold på under 100 milligram pr. liter, behøver de ikke at bære denne advarsel. Kaffe og te er naturprodukter og er derfor undtaget fra denne mærkningsregel.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, Food and Drug Administration (FDA), konkluderede i 2015, at rent koffein udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden. Efter to dødsfald i USA blev der truffet foranstaltninger, og FDA sendte advarsler til forhandlere af rent koffein. Myndigheden advarede om, at kun en teskefuld rent koffeinpulver indeholder den samme mængde koffein som 28 kopper almindelig kaffe. Og en halv kop af et højt koncentreret flydende koffeinprodukt indeholder mere koffein end 20 kopper kaffe. Den dødelige koncentration af koffein i blodet ligger på ca. 80 til 100 mg/L, og dette opnås allerede ved indtagelse af ca. 10 gram rent koffein (ca. 1 spiseskefuld).

I Europa udgav Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i 2015 en sikkerhedsvurdering af koffein. EFSA anser et dagligt koffeinindtag på 400 mg som sundhedsmæssigt ufarligt for raske voksne, hvilket svarer til ca. 4 - 5 kopper almindelig kaffe. Undtaget herfra er gravide og ammende kvinder samt børn og unge. For disse risikogrupper er de maksimale indtagelser lavere.

Billedkilder:
Billede med surfer: brad-halcrow-8hJ8TFF7Mgw-unsplash

Billede med solnedgang: austin-neill-Z6v4dSNayVg-unsplash(1)

Billede med to personer: frank-mckenna-Fg9l2rojs24-unsplash

Billede med to kaffer: nathan-dumlao-c2Y16tC3yO8-unsplash