Det smagsprofil, som Aromatico har udviklet, giver dig en vejledning inden for kaffens smagsuniverser. Smagsoplevelsen er naturligvis altid individuel og subjektiv, og derfor vil vurderingen af en kaffe eller en espresso altid variere en smule. Det er netop dette, der gør kaffe til en fascinerende oplevelse.
For at hjælpe dig med at vælge den rette kaffe har vi fastlagt nogle grundlæggende parametre for smagsbedømmelse. Uanset hvordan vi oplever en kaffesmag, påvirker kaffe alle vores smagssanser. Duftindtrykket fra friskmalet kaffe rammer først næsen. Efter brygning rammer kaffen tungen og til sidst ganen. Til sidst efterlader den ofte en behagelig eftersmag. Kaffens eftersmag er omgivet af mange myter. Eftersmagen kan variere fra sød til bitter og er ofte det, man husker bedst. Nedenfor beskrives de syv grundparametre, som Aromatico har valgt.
Ristningen forædler kaffebønnerne. Først gennem ristningen udvikler kaffen sin karakteristiske aroma. Ved traditionel ristning opvarmes kaffebønnerne i en bestemt periode. Samspillet mellem kemiske og fysiske processer resulterer i dannelsen af op til 800 forskellige aromaer, hvoraf nogle forstærker syre, sødme eller bitterhed. Ristemesteren ved præcis, hvordan tid og temperatur skal justeres for at fremhæve oprindelsens smagsnuancer optimalt.
Den traditionelle tromleristning er et håndværk, der kræver stor præcision og erfaring. Afhængigt af ristningen kan den samme kaffeblanding resultere i forskellige slutprodukter. En lys ristning resulterer ofte i en filterkaffe, mens en mørkere ristning typisk anvendes til espresso. De vigtigste faktorer er ristningens varighed og temperatur, som begge spiller en afgørende rolle.
Ved en lys ristning træder de frugtige noter tydeligere frem. Ristningen afsluttes mellem det "første knæk" (First Crack) og det "andet knæk" (Second Crack), som kan sammenlignes med lyden af popcorn, der popper. Kaffebønnerne får en lysebrun farve. Enkeltsortskaffer, også kaldet Single Origins, ristes ofte lyst for at fremhæve deres særlige smagsprofil.
En mellemristet kaffe kombinerer lette frugtnoter med en svag bitterhed og har en mættet brun farve. En mørk ristning svarer til den klassiske italienske ristning, som afsluttes efter det andet knæk. Disse bønner har en dyb sortbrun farve, hvor frugtnoter træder i baggrunden, og bitterheden samt en fyldig krop fremhæves.
Hver kaffebønne har, afhængigt af dens oprindelse, kvalitet og forarbejdningsmetode, en unik sammensætning af smagsstoffer. Ristemestre udvikler specifikke risteprofiler for at optimere smagsoplevelsen, og detaljerne i disse profiler er ofte en velbevaret hemmelighed.
Opfattelsen af kaffens styrke afhænger af vaner og individuel smag. En kaffe kan virke kraftig af flere grunde: valg af kaffebønner, ristningsgraden samt forholdet mellem kaffemængde og vandmængde.
Typisk kan Robusta-bønner give en kraftigere kaffesmag. De tilfører både bitterhed og chokoladeagtige noter. En kraftig kaffe kan dog også opnås med rene Arabica-bønner, hvis ristningen er mørkere.
Italiensk espresso er ofte intens og stærk, særligt i Syditalien, hvor Robusta-indholdet typisk er højere. Tilberedningsmetoden spiller også en vigtig rolle: En høj koncentration af kaffe i forhold til vand resulterer i en kraftigere smag.
En frisk frugtnote, ofte opfattet som en let syrlighed, er en af de første smagsoplevelser i en kaffetasting. Nogle elsker frugtige noter, mens andre foretrækker at undgå dem.
Frugtnuancer varierer afhængigt af kaffens oprindelse og ristning. Afrikanske kaffer er ofte kendt for deres markante frugtnoter, mens brasilianske kaffer har en mildere karakter.
Vaskede kaffer har typisk en klarere frugtnote, mens naturligt forarbejdede kaffer kan have en dybere sødme.
Kaffens krop beskriver den mundfølelse, den efterlader. En fyldig kaffe giver en tæt, blød fornemmelse i munden.
Arabica-bønner har ofte en lettere, men kompleks krop, mens Robusta-bønner kan give en mere markant fylde. Ristningsgraden har også indflydelse, men fylde afhænger primært af bønnernes oprindelse.
Balance er kaffens harmoni. En velafbalanceret kaffe kombinerer syre, sødme, bitterhed og aroma på en måde, der skaber en behagelig smagsoplevelse.
Ristemesteren kan enten fremhæve en bestemt smagsnote eller skabe en jævn balance mellem elementerne for en helstøbt kaffeoplevelse.
En gylden, fløjlsblød crema er kronen på en espresso. Crema er det skumlag, der dannes på toppen af en espresso.
Cremaens kvalitet afhænger af bryggemetoden og kaffebønnerne. Arabica-bønner producerer ofte en lettere crema, mens en højere andel af Robusta-bønner giver en tættere og mere holdbar crema.
En perfekt crema er jævnt brun, let marmoreret og holder sig på kaffen uden at forsvinde hurtigt.
For nogle er kaffe en kilde til energi, mens andre nyder smagen uden nødvendigvis at ønske koffeinens effekt.
Arabica-bønner har naturligt et lavere koffeinindhold (1,0 % – 1,8 %) end Robusta-bønner (1,8 % – 2,5 %). Koffeinens effekt sætter typisk ind 30–45 minutter efter indtagelse og har en halveringstid på ca. 3–4 timer.
For at blive klassificeret som koffeinfri i EU må en kaffe højst indeholde 0,1 % restkoffein. Dette gør det muligt at nyde koffeinfri kaffe hele dagen uden at påvirke søvnen.